Du skal opsige din bolig skriftligt til AAB, hvis du skal flytte ud af den – også hvis du skal flytte til en anden bolig i AAB.
Skriftlig opsigelse
Opsigelsen af din bolig skal være på skrift, og være underskrevet af begge ægtefæller/samlevende. Læs mere om opsigelse på AAB’s hjemmeside.
Tre måneders opsigelse
Når du skal opsige din bolig, har du tre måneders opsigelse til den 1. eller 15. i en måned. Hvis du f.eks. ønsker, at din opsigelse skal gælde fra den 1. april, skal du altså opsige din bolig senest den 1. januar. Overskrider du denne frist og f.eks. indgiver opsigelsen den 2. januar, vil opsigelsen først være gældende fra den 15. april. Opsigelsesvarslet er gældende fra den dato, opsigelsen er modtaget hos AAB hovedkontor, dvs. poststemplet i administrationen på Artillerivej. Hvis du vil være helt sikker, kan du aflevere din opsigelse personligt i vores butik på Artillerivej og få en datostemplet kvittering for modtagelsen.
Fremvisning af din bolig
Du skal selv stå for fremvisningen af din bolig – det er lovpligtigt. Samtidig med at AAB sender dig en bekræftelse af, at de har modtaget din opsigelse, vil du blive oplyst om et tidspunkt for fremvisningen af din bolig. Fremvisningstidspunktet er ca. 2-4 uger efter, vi har modtaget din opsigelse.
Du skal være ude af lejligheden 14 dage før
Du råder over din opsagte bolig frem til 14 dage, før opsigelsen træder i kraft. Herefter skal AAB bruge 14 dage til vurdering og klargørelse af boligen til den næste lejer. Hvis du f.eks. har opsagt din lejlighed inden den 1. januar, så opsigelsen træder i kraft den 1. april, er din sidste dag i lejligheden den 14. marts. Herefter vil lejligheden blive vurderet og istandsat af AAB, så en ny lejer kan flytte ind den 1. april. Du skal være opmærksom på, at du betaler huslejen for sin opsagte lejlighed helt frem, til din opsigelse træder i kraft.
Vedligeholdelsesreglement for afdeling 19