INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING.. 2

AFDELINGENS FÆLLESAREALER.. 3

2. FÆLLESAREALER.. 3

3. AFFALD.. 3

4. CYKLER, BARNEVOGNE O. LIGN. 4

5. LEG OG BOLDSPIL. 4

6. PARKERING OG MOTORKØRSEL. 5

7. UDLEJNING AF FÆLLESAREALER.. 5

BEBOERNES ADFÆRD.. 5

8. MUSIK M.V. 5

9. MASKINER.. 6

10. GRILL. 6

11. HUSDYR.. 6

12. ØDELÆGGELSE, HÆRVÆRK OG LIGNENDE.. 7

13. UDLUFTNING OG TØJTØRRING.. 7

14. SKADEDYR.. 7

FORHOLD I OG UDENFOR BOLIGEN.. 8

15. POSTKASSER.. 8

16. ALTANER OG ALTANKASSER.. 8

17. ANTENNER.. 8

18. LOFTS- OG KÆLDERRUM.. 8

19. VINDUER OG DØRE.. 9

20. SKILTNING.. 9

INSTALLATIONER MV. 9

21. HÅRDE HVIDEVARER INSTALLERET I BOLIGEN.. 9

22. HÅRDE HVIDEVARER DER INSTALLERES I BOLIGEN i BOPERIODEN.. 10

23. VVS-INSTALLATIONER.. 10

24. BAD OG TOILET. 10

OVERHOLDELSE OG ÆNDRING AF HUSORDENEN.. 11

25. OVERHOLDELSE AF HUSORDEN.. 11

26. KONFLIKTLØSNING.. 11

27. VEDTAGELSE AF HUSORDEN.. 12

 

1. INDLEDNING

I en almen boligafdeling bor vi rigtig mange mennesker sammen på et ikke særligt stort areal. Det er vel nærmest som et lille samfund, hvor alle er forskellige, har forskellige forventninger og krav til at bo.

Vi skal kunne fungere sammen, og det er derfor nødvendigt med nogle regler og retningslinjer, som kan være med til at skabe et godt klima, samt tryghed og tilfredshed iblandt afdelingens beboere.

Det er i vores fælles interesse, at vores ejendomme og friarealer holdes i en pæn stand – dels fordi vi alle gerne vil have noget pænt at se på.

For at kunne fungere godt sammen med de beboere, der bor omkring os, er det vigtigt, at alle bestræber sig på at tage hensyn til hinanden og forsøger at undgå konflikter.

Det er derfor, vi har vores husorden her i Boligforeningen AAB, afdeling 19.

AFDELINGENS FÆLLESAREALER

2. FÆLLESAREALER

2.1.

Det er dit ansvar at sørge for, at der bliver ryddet op efter dig og dine gæster på afdelingens fællesarealer, herunder legepladser og opgange. Undgå at efterlade affald.

2.2.

Undlader du at rydde op efter dig, vil varmemestrene sørge for oprydning, og du kan risikere at få en regning, som du har pligt til at betale.

2.3.

På fællesarealer som f.eks. kælderrum, loftsrum, opgange, repos m.v. må du ikke opbevare eller bruge ting, som ved lugt, støj, brandfare m.v. er til gene eller fare for bygninger, ting og de andre beboere i ejendommen.

2.4.

Da trappearealerne og reposerne er flugtveje, må du ikke stille flasker, fodtøj og andre effekter her.

2.5.

Det er ikke tilladt at tegne og male på vægge og mure.

2.6.

Det er ikke tilladt at ryge i kælderrum, på loftsrum, i selskabslokaler, i fællesvaskerier, i opgange eller i øvrigt på afdelingens indendørs fællesarealer.

2.7.

Det er ikke tilladt at holde private fester i beboerlokalerne eller opslå telte og lignende på fællesarealerne, så beboerne bliver afskåret fra at benytte disse.

3. AFFALD

3.1.

Affald skal afleveres i de dertil indrettede containere. Bolig, altan og fællesarealer må ikke benyttes til opmagasinering af affald.

3.2.

Af hygiejniske grunde og for at undgå skadedyr skal alt affald pakkes ned i lukkede affaldsposer, inden du smider det ud i affaldscontainerne. Husk altid at lukke låget til affaldscontainerne af hensyn til lugt og skadedyr.

3.3.

Skarpe/spidse genstande skal pakkes forsvarligt ind i f.eks. aviser.

3.4.

Papir, aviser, pap og dåser skal sorteres i de opstillede containere. Glas og flasker skal afleveres i de kommunale glascontainere.

3.5.

Storskrald skal i de dertil indrettede skralderum i Lillegården og Store Gården. Miljøaffald f.eks. malingsrester skal afleveres efter varmemestrenes anvisninger. Hvis du er i tvivl, så kontakt varmemestrene.

3.6.

Bliver reglerne omkring affald ikke overholdt, vil du få en skriftlig påmindelse, hvor du inden for en frist skal bringe forholdene i orden. Undlader du at rydde op efter dig indenfor fristen, vil oprydningen blive igangsat af varmemestrene, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

3.7.

Affald fra lejlighedstømning fjernes for egen regning og må ikke henstilles i fællesarealer, gårde og porte. Benyt evt. genbrugsstationen i Vermlandsgade.

4. CYKLER, BARNEVOGNE O.LIGN.

4.1.

Cykler, knallerter, barnevogne og lignende skal parkeres i de stativer og/eller rum, som afdelingen har indrettet til formålet. Af sikkerhedsmæssige grunde skal du altid sikre dig, at cykel- og barnevognsrum er aflåst.

4.2.

Efterladte cykler, knallerter, barnevogne og lignende kan blive fjernet i forbindelse med oprydning i afdelingen. Beboerne vil blive varslet om oprydningen gennem opslag.

4.3.

For at undgå ulykker må ingen køre på cykel eller knallert på gangstier eller i gårdarealer.

4.4.

Cykler, knallerter, barnevogne etc. må ikke fastlåses til f.eks. cykelstativer, bænke og nedløbsrør.

5. LEG OG BOLDSPIL

5.1.

Boldspil og leg skal altid foregå på de fællesarealer, der er indrettet til det.

6. PARKERING OG MOTORKØRSEL

6.1.

Parkering af personbiler, varebiler, og motorcykler på afdelingens private grund må kun ske på områder, som er indrettet til formålet, og i overensstemmelse med de af afdelingen fastsatte regler for benyttelse. Lastvogne (biler over 3,5 t) og uindregistrerede køretøjer må ikke efterlades eller stå på afdelingens område.

6.2.

Campingvogne, anhængere og lignende må kun holde på afdelingens område, hvis afdelingsbestyrelsen har anvist specielle pladser.

7. UDLEJNING AF FÆLLESAREALER

7.1.

På Afdelingsmødet besluttes der hvilke regler og principper, der gælder for udlejningen af fælleslokaler, beboerlokaler, kælder- og loftsrum, P-pladser og lignende.

7.2.

For udlejning af p-pladser, kælder- og loftsrum vil blive opslået i opgangene ved ledighed og går via anciennitet i afdelingen.

7.3.

Ved ansøgning om leje af en parkeringsplads, skal ansøgeren oplyse navn, adresse, bolignummer, indflytningsdato i afdeling 19, telefonnummer samt registreringsnummer på bilen.

BEBOERNES ADFÆRD

8. MUSIK M.V.

8.1.

Brug af radio, fjernsyn, stereoanlæg og anden støjende adfærd skal ske under hensyntagen til naboerne, da vi bor tæt, vinduerne skal holdes lukket. Støjende adfærd skal ophøre mellem kl. 22.00 – 07:00.

9. MASKINER

9.1.

Benyttelse af maskiner f.eks. el-boremaskiner og andet værktøj, der borer-/banker, skal altid ske under størst mulig hensyntagen til de øvrige beboere og ejendommen. Maskiner og musikinstrumenter og sangøvelser, der kan medføre støjgener for naboer, må kun benyttes i dagtimerne hverdage mellem kl. 07.00 og 19.00 og søn- og helligdage mellem 09:00 og 16:00, og skal anbringes på et underlag, der dæmper støjen mest muligt.

10. GRILL

10.1.

Det er kun tilladt at bruge grill i Limgården, på afdelingens opstillet grill.

10.2

Hav altid vand klar til slukning, hvis uheldet skulle være ude.

10.3

Ved benyttelse af engangsgrill skal denne anbringes oven på den opsatte grill. Efter brug må den ikke henkastes i affaldscontainere, før den er helt slukket og afkølet.

10.4

Det er ikke tilladt at grille på altanen af hensyn til dine naboer og andre i din nærhed, der kan blive generet af røgen. 

11. HUSDYR

11.1.

Det er tilladt at holde husdyr (én hund eller én kat) i afdeling 19. (vedtaget ved urafstemning august 2023)

11.2.

Alle husdyr skal registres ved chip eller øretatovering. Mikrochip skal dokumenteres. Husdyrhold skal i hvert enkelt tilfælde anmeldes på ansøgningsskema, godkendes og registreres (med billede) til bestyrelsen. Du vil få udleveret et regelsæt som er gældende ved husdyr i afdelingen. Husdyr skal registreres senest tre uger efter anskaffelse. De der holder hund eller kat, skal tage behørigt hensyn til de øvrige beboere. Hunde skal altid føres i snor inden for boligforeningens område. Katte skal ligeledes føres i snor, hvis de færdes ude. Løse katte og hunde skal holdes på privat område. Husdyret må ikke luftes på afdelingens fællesarealer (vej naturligvis undtaget). Skulle der ske uheld, skal ejeren straks sørge for fornøden rengøring. Indhold af kattebakke skal altid hældes i plastpose, inden det lægges i container.

11.3.

Det er altid tilladt at holde certificeret servicehund (f.eks. blindehund), når certificeringen og behovet for at have en servicehund kan dokumenteres. Inden du anskaffer dig en servicehund, skal du søge administrationen om godkendelse hertil. 

11.4.

Hund og kat på besøg accepteres i rimeligt omfang, Hvis besøget strækker sig over mere end normalt besøg og mindre end tre uger, skal du kontakte bestyrelsen i kontortiden, på tirsdage i lige uger ml. kl. 18-19:30 eller skrive en mail til Formand Suzanne Dorothy Whincup: swh.aab19@aab.dk Strækker besøget sig over mere end de tre uger, træder ovenstående regler i kraft med det samme.

11.5

Det er ikke tilladt at holde kamp-/muskelhund eller hund af lignende type, herunder blandinger af sådanne racer.

https://dyreportal.dk/blog/ulovlige-hunderacer-i-danmark

12. ØDELÆGGELSE, HÆRVÆRK OG LIGNENDE

12.1.

Hærværk og ødelæggelser af afdelingens ejendom og anlæg, som du eller dine gæster er ansvarlig for, skal du erstatte. Udbedringen af hærværk og ødelæggelser af ejendom og anlæg vil blive igangsat af afdelingen eller administrationen, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

13. UDLUFTNING OG TØJTØRRING

13.1.

I mange ejendomme er der risiko for fugtdannelse og svampeangreb, når der ikke bliver luftet ud. Det er skadeligt for dit helbred og ødelægger ejendommen, træværk, tapet og maling. Derfor skal du lufte effektivt ud flere gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen.

13.2.

Det er vigtigt, at du følger alle anvisninger med henblik på at forebygge skimmelsvamp og fugt m.m. i boligen. Følges anvisningerne ikke, vil du blive gjort erstatningsansvarlig for udbedringen, som følger af din adfærd. Udbedringen vil blive foretaget af en fagkyndig, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

13.3.

Du må gerne tørre tøj på altanen men ikke højere end brystningens højde. Du må ikke lufte og tørre sengetøj fra vinduer og ud over altanen.

14. SKADEDYR

14.1.

Hvis du ser eller hører skadedyr på afdelingens område, f.eks. mus, rotter, kakerlakker, væggelus, klanner og lignende, skal du straks meddele det til varmemestrene.

Bananfluer og sølvfisk er i mindre mængde almindeligt forekommende i boliger. Hvis disse forekommer i større mængde, er det tegn på for meget fugt eller dårlig hygiejne i boligen, og der skal derfor gøres rent og luftes ud oftere. 

14.2.

Er der skadedyr i din bolig og/eller opgang, er det vigtigt, at du følger skadedyrsbekæmperens anvisninger. Følges anvisningerne ikke, vil du blive gjort erstatningsansvarlig for udbedringerne, som følger af din adfærd. Arbejderne vil blive foretaget af en fagkyndig skadedyrsbekæmper, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

14.3.

For at mindske risikoen for skadedyr må du ikke efterlade affald, herunder køkkenaffald, uden for containere og skralderum. Af samme årsag er det ikke tilladt at fodre fugle, katte og andre smådyr.

FORHOLD I OG UDENFOR BOLIGEN

15. POSTKASSER

15.1.

Du har pligt til at tømme din postkasse og fjerne papiraffald. Papiraffald skal smides ud i de hertil indrettede containere.

16. ALTANER OG ALTANKASSER

16.1.

Det er tilladt at have altankasser, hvis de vender indad, afskærmning skal være i lyse farver

Markiser er ikke tilladt.

16.2.

Opsættes altankasser eller markiser i strid med reglerne, vil der blive varslet adgang til din bolig med henblik på, at markiser og/eller altankasser nedtages. Arbejdet vil blive udført efter aftale med varmemestrene, og du vil modtage en regning, som du har pligt til at betale.

17. ANTENNER

17.1.

Tilslutning til fællesantenne skal foretages med originale kabler og stik, ellers er der risiko for, at du kommer til at ødelægge hele ejendommens antenneanlæg.

17.2.

Der må ikke opsættes udvendige antenner, loftsantenner, paraboler eller lignende uden anvisning eller godkendelse fra bestyrelsen.

18. LOFTS- OG KÆLDERRUM

18.1.

Du må opbevare indbo eller effekter i lofts- og kælderrum, der er stillet til rådighed for din bolig, men der må ikke efterlades genstande og affald uden for disse.

18.2.

Tildelte loft- og kælderrum skal vedligeholdes i samme omfang som andre dele af boligen.

18.3.

Lofts- og kælderrum er ofte indrettet i de sikringsrum, som er påkrævet i lovgivningen. Det betyder, at det med kort varsel kan kræves, at rummene ryddes. Rummene skal altid, også selvom de er tomme, være aflåste, og eventuelle vinduer skal være hele og lukkede.

18.4.

Lofts- og kælderrum må aldrig benyttes som opholds- og soverum.

18.5.

Du må ikke uden forudgående godkendelse fra varmemestrene tage tomme lofts- og kælderrum i brug.

19. VINDUER OG DØRE

19.1.

Vinduer i boliger, kældre- og loftsrum skal være forsynede med hele ruder.

I fyringssæsonen skal lofts- og kældervinduer, vinduer i trappeopgange samt kælderdøre være lukkede.

19.2.

Hvis hoveddøre og vinduer er ødelagte, skal du straks kontakte varmemestrene med henblik på at få bragt forholdet i orden.

 

20. SKILTNING

20.1.

Ændring af navneskilte på dørtelefoner og postkasser skal ske ved henvendelse til varmemestrene.

INSTALLATIONER MV.

21. HÅRDE HVIDEVARER INSTALLERET I BOLIGEN

21.1.

Alle hvidevarer er lejers eget ansvar og følger ikke med boligen.

22. HÅRDE HVIDEVARER DER INSTALLERES I BOLIGEN i BOPERIODEN

22.1

Ønsker du at installere vaske- og/eller opvaskemaskine, skal du søge om godkendelse hos afdelingsbestyrelsen, inden du påbegynder arbejdet. Sammen med ansøgningen skal du fremvise dokumentation for, at du har en ansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader, som din vaske- og/eller opvaskemaskine medfører.

22.2.

Installation af hårde hvidevarer skal udføres fagligt forsvarligt af en autoriseret håndværker. Indeholder dit lejemål allerede de nødvendige installationer til brug for hårde hvidevarer, og er der alene tale om en ombytning/tilslutning af ny hårde hvidevare, er der ikke krav om, at denne tilslutning sker af autoriseret håndværker. Dog skal et gaskomfur altid installeres af en autoriseret VVS installatør.

22.3.

Er dine hårde hvidevarer ikke installeret korrekt, vil du blive gjort erstatningsansvarlig for skader, som følger af dine installationer. Udbedringen af skaderne og lovliggørelse af installationen vil blive foretaget af en autoriseret håndværker, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

23. VVS-INSTALLATIONER

23.1.

Utætte VVS-installationer herunder vandhaner, cisterner, brusearmaturer m.m. medfører ofte et stort merforbrug af vand, der både er dyrt og belaster miljøet. Derudover kan VVS-installationer, der er i stykker, være en lydmæssig gene for andre beboere.

23.2.

Hvis VVS-installationer ikke fungerer optimalt, skal du straks kontakte varmemestrene med henblik på at få bragt forholdet i orden.

24. BAD OG TOILET

24.1.

Bleer, vat, avispapir og lignende skal i skraldespanden og ikke i toilettet eller håndvasken for at undgå tilstopning af afløbsrør.

24.2.

Viser det sig, at din adfærd medfører tilstopning af afløbsrør, vil afdelingsbestyrelsen sørge for, at forholdet bliver udbedret af en autoriseret håndværker, og du kan risikere at modtage en regning, som du har pligt til at betale.

24.4.

Er VVS-installationerne i stykker og/eller utætte, skal du hurtigst muligt melde det til varmemestrene.

OVERHOLDELSE OG ÆNDRING AF HUSORDENEN

25. OVERHOLDELSE AF HUSORDEN

25.1.

Alle skal aktivt bidrage til at hjælpe andre med at overholde husordenen. Det er i alles interesse, at vi bor i trygge rammer og efterlever husordenen. Den er udarbejdet for beboerne og har til hensigt at skabe ro, tryghed og tilfredshed for alle beboere.

25.2.

Da afdelingsbestyrelsen har ansvaret for, at husordenen bliver overholdt, har de pligt til at påtale gældende bestemmelser. Dette sker normalt mundtligt og gentages skriftligt, hvis forholdene ikke bliver rettet.

25.3.

Når du modtager vejledning og påtaler fra afdelingsbestyrelsen, har du pligt til at efterkomme dem straks og senest inden for den eventuelle frist, som afdelingsbestyrelsen sætter for at bringe forholdet i orden.

 

26. KONFLIKTLØSNING

26.1.

For at undgå at en konflikt optrappes, er det en god idé at tale med den anden beboer, inden du vælger at klage, så I sammen kan finde en fælles løsning.

Er det ikke muligt, at finde en fælles løsning, kan du henvende dig til afdelingsbestyrelsen. De vil vurdere, om konflikten skal forsøges løst med hjælp fra en konfliktmægler ansat i administrationen.

26.2.

Det er afdelingsbestyrelsen, der behandler klager over beboere, der ikke overholder husordenen. Fortsætter du med at være generet af en anden beboer, kan du derfor klage til afdelingsbestyrelsen, som skal påse, at husordenen bliver overholdt. Du kan evt. udfylde Boligforeningen AAB’s standardblanket (fås ved henvendelse til bestyrelsen i kontorets åbningstid), så er du sikker på, at afdelingsbestyrelsen får alle relevante oplysninger.

26.3.

Afdelingsbestyrelsen kan påtale forholdet over for den beboer, der ikke overholder husordenen, og pålægge denne at indrette sig efter den gældende husorden.

26.4.

Retter beboeren, der overtræder husordenen, sig ikke efter påtalen fra afdelingsbestyrelsen/-, vil administrationen vurdere, om sagen skal indbringes for beboerklagenævnet.

27. VEDTAGELSE AF HUSORDEN

27.1.

Beboerne har vedtaget denne husorden ved afdelingsmødet for afdeling 19 den 7. maj 2019.

Mulighed for at klage
Bestyrelsen lægger op til at beboerne klarer eventuelle uoverensstemmelser i mindelighed. Såfremt du ønsker at klage over en beboer i afdelingen som ikke overholder gældende husorden, skal det gøres skriftligt. Du kan bruge denne blanket: Klage fra beboer.