Til beboerne i afdeling 19 den 17. april 2024
Det er tid til at samles og tage del i beslutningerne, der former vores hjem!
Afdelingsmødet er afdelingens øverste besluttende myndighed, og det er her, at du kan blive
opdateret om afdelingens udvikling, dele dine ideer og ønsker for afdelingen samt stemme om
vigtige beslutninger, som har indflydelse på vores hverdag.
Derfor er det vigtigt, at du deltager på det ordinære afdelingsmøde:
INDKALDELSE TIL ORDINÆRT AFDELINGSMØDE
I henhold til Boligforeningen AAB’s vedtægter §14 indkaldes til ordinært afdelingsmøde
23. maj 2024 kl. 18.30
Selskabslokale Limgården 4
FORELØBIG DAGSORDEN
- Valg af dirigent
- Valg af stemmeudvalg
- Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste afdelingsmøde
- Regnskab til godkendelse
- Behandling af eventuelt indkomne forslag:
- Forslag fra bestyrelsen: Video overvågning ved gitterporte (Amagerbrogade og Holmbladsvænge)
- Forslag fra bestyrelsen: indkaldelser og bilag til afdelingsmøderne udsendes fremover digitalt.
- Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år
- Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Afdelingsformand Suzanne Dorothy Whincup (modtager genvalg) for to år (indtil 2026)
- Afdelingsbestyrelsesmedlem Rolf Larsen (modtager ikke genvalg) for to år (indtil 2026) Bob Sajfert Limgården 9, 3 th. stiller op som kandidat
- Suppleanter til afdelingsbestyrelsen for et år (indtil 2025)
- Eventuelt
Har du forslag som skal behandles på mødet?
Hvis du har forslag, som du ønsker behandlet på afdelingsmødet, skal bestyrelsen modtage det i god tid inden og senest 14 dage før mødet, dvs. senest den 9. maj 2024 Forslaget sendes til aab-afdeling19@aab.dk.
Du skal begrunde dit forslag, og hvis det medfører en udgift for afdelingen, skal prisen så vidt muligt oplyses i forslaget, så den er kendt, inden der træffes en beslutning om forslaget.
AAB indsamler, anvender og beskytter persondata i overensstemmelse med Boligforeningen AAB’s persondatapolitik. Læs mere på aab.dk/persondata
Hvad er afdelingsmødet- og hvem kan deltage?
AAB er en almen boligforening, hvor beboerne har indflydelse på, hvordan afdelingen skal udvikle sig. Vi håber, at du vil deltage og være med til at sætte præg på, hvordan afdelingen skal være at bo i.
Afdelingens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer har adgang og stemmeret på afdelingsmødet. Hver husstand har to stemmer, uanset husstandens størrelse. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Endelig dagsorden med bilag bliver udsendt til alle husstande senest én uge før mødet.
Vil du være med i afdelingsbestyrelsen?
Afdelingsbestyrelsen varetager beboernes og afdelingens interesser i perioden mellem afdelingsmøderne, og søger for, at de beslutninger I tager på afdelingsmødet, bliver ført ud i livet. Det gælder både beslutninger om afdelingens drift, det sociale liv i afdelingen, de store byggeprojekter samt beslutningen om f.eks. nye havemøbler til gården.
Det er afdelingsmødet, der vælger afdelingsbestyrelsen. Hvis du ønsker at blive en del af afdelingsbestyrelsen, skal du derfor komme til afdelingsmødet og stille op til valg.
Vi håber at se mange beboere til mødet.
Venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen